VELKOMMEN PÅ EN ROMANTISK TIDSREJSE...

Kühlungsborn byder dig velkommen med den uendelige horisont, bølger og vind..

 

Antallet af historiske bygninger i kurbadsstil er imponerende. Synet af de gamle villaer skaber en atmosfære med en snert af det sidste århundrede. Hos os er det muligt at forbinde charmen fra "de gode gamle dage" med moderne komfort. Overalt i Kühlungsborn ser man spor af naturen, lige fra de mange alleer til skoven tæt på centrum. Tag en spadseretur på Tysklands længste strandpromenade og lad blikket hvile på horisonten over havet. Eller gå på shopping i den elegante Ostseeallee med dens nostalgiske flair.

Kort sagt: Tank energi, giv slip på hverdagen og nyd livet...

KURBADSARKITEKTUR

På facaderne i Kühlungsborn finder man et hav af dekorative elementer, der konkurrerer om de besøgendes opmærksomhed. Oplev denne tradition fra det 19. århundrede på nært hold.

Mere om Kurbadsarkitektur

STRAND OG PROMENADE

Det er skønt at bade på den endeløse strand med det fine sand og den fremragende vandkvalitet.

Mere om  Strand og Promenade

HISTORIE

Her kan du finde flere oplysninger om Kühlungsborns historie, lige fra den spæde begyndelse som havbad til en af Tysklands største badebyer.

Mere om Historien

KORT OVER BYEN

Udforsk Kühlungsborn og find oplysninger om interessante og vigtige steder.

Download

Strandgut Magasin

Det hele udgør Kühlungsborn

For mange er Kühlungsborn deres anden hjemby, for andre et insidertip, og for de lokale helt enkelt deres HJEM. Kühlungsbornerne er stolte af "deres" Baltic Resort. Og det er de med rette, for ingen anden by på den tyske østersøkyst har så mange gæster og overnatninger som en lille by mellem Kühlung og hav. Skyldes det naturen, mangfoldigheden, atmosfæren, menneskerne og deres særpræg? Eller er det simpelthen en kombination? Vi ved det ikke. Men det er heller ikke tosset, hvis man gerne vil have havblik eller en himmel fuld af stjerner. Prøv noget nyt, eller nyd det sædvanlige: Kühlungsborn er mangfoldig, særlig, og noget helt andet. Men frem for alt ægte.

Hvis man tror på de almindelige, tyske rejsestatistikker, er "afslapning", "gøre noget for sig selv og sundheden", tilbringe tid med familien", "nyde solen" eller "være aktiv i naturen" blandt tyskernes yndlingsbeskræftligelser, når de er på ferie. Vi forlader os ikke kun på statistikker, men et par klicheer kan vi godt bruge. I hvert fald når forudsætningerne stemmer. Med over 280 solskinsdage om året ligger Kühlungsborn på livets solside. Og derudover tilbyder den grønne by ved havet optimale forudsætninger for at gøre noget godt for sig selv og sin krop, året rundt. Omgivet af natur. En skov i midten. Mod nord en seks kilometer lang sandstrand, og mod syd et højdedrag, der holder mange regnsystemer væk fra byen. Dertil kommer en marina med havnepromenade, hvor man kan se skibene sejle ind og ud. En del af succeskonceptet og garant for et sundt klima og en særlig atmosfære.

Apropos atmosfære: Den mærker man bedst på en spadseretur langs den knap fire kilometer lange strandpromenade. Også her er der grønt, så langt øjet rækker. En smal stribe skov afskærmer promenaden med frit udsyn over havet fra den travle boulevard, hvor hoteller, restauranter og butikker ligger tæt ved siden af hinanden i gamle, moderniserede villaer i badearkitektur. Små karnapper. Smukke tårne. Facader, der fortæller historier. Her møder traditionen det moderne. Og indenfor er der masser af gæstfrihed og menneskelighed. For hvad ville Kühlungsborn være uden menneskene, som befolker byen til daglig? Der gør de ting, som ingen gør andre steder, eller bare gør de samme ting på en anden måde. Folk, der kender alt i Kühlungsborn, og sikkert også hvert eneste sandkorn. Typer, der er som en østersøbølge ved vindstyrke otte: Store, larmende og kraftfulde, men alligevel med åbne hjerter. Det er de mennesker og iværksættere, der driver deres hoteller og ferielejligheder med visioner og ambitioner, bringer friske pust ind i så mange restaurantkøkkener eller skaber ganske særlige fritidstilbud. Nogen gange specielt, nogen gange noget særligt, ofte anderledes og også velkendt. Sådan kan man beskrive Kühlungsborn, og her er den gastronomiske mangfoldighed ingen undtagelse. Der er både matjesbrød hos fiskeren, currywurst med champagne, mors stegte kartofler på byens ældste kro, eller en 12-retters menu på en gourmetrestaurant: Der er kreativitet og lokalt særpræg overalt. Og det hele serveres altid med masser af hjertelighed og gæstfrihed. Og det er 365 dage om året.

På trods af alle formodninger er Kühlungsborn nemlig åbent hele året og kører også på højtryk i vinterhalvåret. Østersøen viser sig fra sin smukkeste side og sørger for frisk vind bag facaderne og i forretningerne. Træk vejret dybt, og gør noget godt for dig selv og din krop. Det er let både sagt og gjort. Du er i gode hænder hos de mange wellness- og sundhedsspecialister lige fra begyndelsen. Og hvis du foretrækker et wellnessprogram i moder natur, så har du rig lejlighed til at spille golf, vandre, cykle, sejle eller jogge. Den friske havluft klarer resten.

Prøv det selv! Men det er alt for meget til en enkelt ferie. Du bliver nødt til at komme tilbage igen. Men det kommer du nok til … og en gang skal jo være den første.